Aluminium kræver ofte overfladebehandling, der er specifik i forhold til anvendelsen.
I og med, at AlmexA udelukkende arbejder med aluminium, er der også oparbejdet
stor erfaring indenfor behandlingen af aluminium overfladen, for at forbedre metallets
korrosionbeskyttelse eller dekorative formål.

Kemisk overfladebehandling
Aluminium reagere naturligt med ilt fra luften og danner et tyndt beskyttende oxidlag. En rå og ubehandlet aluminium overflade er i sig selv meget blød og modtagelig overfor slid og korrosion, og vil derfor blive grå og glansløs med tiden.
En kemisk behandling af aluminium overfladen medfører omdannelse af oxidlaget. De mest udbredte er chromital TCP og gul kromatering, hvor de øverste af oxidlaget bliver omdannet til en aluminiumkromatfilm. Disse typer belægninger bliver oftest brugt som forbehandling af aluminiumoverfladen inden lakering, for at opnå den bedst mulige vedhæftning.
Elektrokemisk overfladebehandling
Anodisering (eloxering, aluksering eller anodisk oxidation) er en overfladebehandlings-
proces der kan forbedre oxidlaget. Ved anodiseringsprocessen, sker opbygningen af oxidlaget under kontrollerede forhold, laget bliver tykkere og kan give følgende egenskaber:
Forbedring af korrosionsegenskaber.
Forbedring af slidegenskaber.
Kosmetiske forbedringer.
Forbedring af vedhæftende egenskaber af fx. maling, lim og lak.
Større elektrisk isolerende overflade.
Ved anodisering er det også muligt, at give aluminium overfladen farve eller struktur.
Organisk overfladebehandling
Til forskel fra de ovenforstående overfladebehandlinger, hvor oxidlaget bliver konverteret, bliver der her lagt en belægning oven på aluminium overfladen.
Der findes et bredt udbud af lakeringsmuligheder, der kan give aluminium overfladen den ønskede struktur, farve, korrosionbestandighed eller slidstyrke.
Elektrokemisk metalbelægning
Dette er også kendt som plettering, hvor en metalbelægning overtrækkes aluminium overfladen, for at forbedre slid- og/eller korrosionsegenskaber, eller for et dekorativt formål.